Kvalitet: de fleste virksomheder
Hvad gør en virksomhed stærk?
En god virksomhed har brug for mere end ét godt år. Kvalitetsscoren ser på, hvordan virksomheden bruger sine penge, tjener overskud og holder styr på økonomien.
Denne guide gælder de fleste virksomheder, blandt andet butikker, producenter og softwarevirksomheder.
5 dele. Én score fra 0 til 100.
Scoren beskriver virksomheden. Den fortæller ikke, om aktien er billig.

Hvad fortæller tallet dig?
En højere score betyder stærkere resultater i disse tjek.
Hver del får fra 0 til 100 point. Procenterne ovenfor viser, hvor meget hver del tæller. En højere samlet score betyder bedre resultater på disse tjek.
Spørgsmålene bag scoren
Procenterne viser, hvor meget hver del tæller. Hvor meget overskud kommer der fra de penge, der er investeret i virksomheden? Det beskriver et afkast i virksomheden, ikke det afkast du får på dine aktier. Bliver overskud til penge? Hvad er tilbage efter drift og investeringer? Det er andelen af salget, der er tilbage som frie pengestrømme efter disse udgifter. Vokser salget pr. aktie? Et beløb pr. aktie tager højde for ændringer i antallet af aktier. Hvor godt hjælper bygninger og udstyr med at skabe overskud? Hvor stabilt er overskuddet i forhold til salget? Stabile positive overskud giver større tryghed end resultater, der svinger kraftigt. Hvor stor er gælden i forhold til pengene bag virksomheden og de penge, driften skaber? En mindre andel gæld giver mere plads, når resultaterne svækkes.Bruger pengene godt
Se, hvordan pointene beregnes
Skaber penge
Se, hvordan pointene beregnes
Øger salget
Se, hvordan pointene beregnes
Tjener stabilt
Se, hvordan pointene beregnes
Styrer gælden
Se, hvordan pointene beregnes
Manglende tal betyder, at scoren bygger på færre oplysninger. De kan ændre, hvor meget de øvrige tjek tæller. Ved for få brugbare oplysninger vises ingen score. Læs noterne ved virksomhedens score. Et brugbart mål for afkast er nødvendigt.
Sådan beregner vi pointene
Se beregningen, perioderne og oplysningerne bag resultatet. Denne beregning bruges til de fleste virksomheder, for eksempel producenter, butikker og softwarefirmaer. Længere nede kan du se, hvad vi gør anderledes for blandt andet banker og ejendomsselskaber. Vi bruger op til fem afsluttede regnskabsår. For at finde et typisk år sorterer vi afkastene og vælger det midterste tal. Det kaldes medianen. Er afkastene 8%, 10%, 12%, 14% og 16%, er medianen 12%. Det mindsker betydningen af ét usædvanligt godt eller dårligt år. På den almindelige ROIC-skala giver 8% eller lavere 0 point, mens 20% eller højere giver 100 point. Tal imellem får tilsvarende point på skalaen. Pointene for det typiske år tæller 60%, og pointene for den seneste udvikling tæller 40%. Har vi tal for de seneste 12 måneder, består den seneste del af 80% fra det sidste afsluttede regnskabsår og 20% fra de seneste 12 måneder. Derefter kan virksomheden få op til 10 ekstra point for gode afkast gennem flere år. 70% af denne bonus afhænger af de enkelte år: et år får ingen bonuspoint ved 8% eller lavere og fulde bonuspoint ved 12% eller højere. Mellem 8% og 12% stiger pointene gradvist. De sidste 30% afhænger af, hvor langt medianen ligger mellem 12% og 20%. ROIC-delen kan samlet højst få 100 point. Skatten i regnskabet påvirker ROIC. En usædvanlig skatteudgift eller skatteindtægt kan derfor få ét år til at se bedre eller dårligere ud. Ved at se på flere år mindsker vi betydningen af sådan et udsving. For frie pengestrømme tæller historikken 80% og de seneste 12 måneder 20%, når begge findes. Historikken ser både på, hvor meget kontant overskud der er tilbage (70%), og hvor ofte der er kontant overskud efter investeringer (30%). Her giver en fri pengestrømsmargin på 0% ingen point for årets positive pengestrøm, mens 1% giver fulde point for den del. Det er en separat kontrol af, om der er penge til overs; størrelsen af beløbet vurderes også. Når vi sammenligner kontanter fra driften med overskuddet, tæller de afsluttede regnskabsår 75% og de seneste kvartals- eller halvårsrapporter 25%. Vi bruger det midterste forholdstal fra hver gruppe. Hvis virksomheden har underskud, kan vi ikke læse forholdstallet på den sædvanlige måde. Vi undersøger derfor også, om driften giver eller bruger kontanter. For gæld bruger vi tallene for de seneste 12 måneder, når de findes, ellers det seneste afsluttede regnskabsår. Ingen gæld giver fulde point i gældsmålene. Har virksomheden gæld, men skaber driften ingen kontanter, giver sammenligningen mellem gæld og driftens pengestrøm 0 point. Et dårligt resultat og et manglende tal er to forskellige ting. Et dårligt resultat trækker sin del af scoren ned. Hvis et tal mangler, kan de andre dele få større betydning. Samtidig viser vi, at vurderingen bygger på færre oplysninger. Vi måler, hvor stor en del af beregningen vi har oplysninger til. Vi bruger delenes vægte, så et manglende mål, der tæller meget, også får større betydning. Mindst 90% giver normalt Høj tillid, 70% til under 90% giver Middel, og 60% til under 70% giver Begrænset. Hvis nogle tal bygger på en alternativ beregning, kan tilliden være lavere. Vi viser ikke en samlet kvalitetsscore, hvis vi har oplysninger til mindre end 60% af beregningen. Vi skal også have en brugbar måling af afkast på kapital. Mangler den, viser vi heller ikke scoren. For en bank bruger vi bankens tilsvarende afkastmål. Et mål, som ikke bruges for den pågældende virksomhedstype, tæller ikke som manglende. Vi vurderer for eksempel ikke en bank ud fra den almindelige beregning af frie pengestrømme.Sådan tæller de forskellige tjek
Almindelige virksomheder
De nærmere detaljer
Sådan beregner vi point for afkast på kapital
Hvordan bruger vi gamle og nye tal?
Hvad sker der, hvis vi mangler tal?
Hvad sker der, hvis vi mangler tal?