Finansiel styrke: forsyningsselskaber

Gæld og evnen til at betale

• ▸Midler til forsyningsselskabets rentebetalingerVi bruger forsyningsselskabets FFO-rentedækning til at vurdere de midler, der understøtter renteudgifterne. Et større forholdstal betyder en større buffer, hvis driften svækkes. Her er FFO et mål fra kreditanalyse for midler fra driften. Det er noget andet end ejendomsselskabers FFO.Tæller 35% af denne delscore. Point: 1,5× giver 0 point; 5× giver 100.
• ▸Forsyningsselskabets midler fra driften i forhold til gældenVi sammenligner ét års midler fra driften, her kaldet FFO, med den samlede gæld. Ved 20% svarer årets FFO til en femtedel af gælden. En højere procent betyder, at virksomheden skaber flere midler i forhold til den gæld, den bærer.Tæller 25% af denne delscore. Point: 5% giver 0 point; 20% giver 100.
• ▸Langfristet gældVi sammenligner den langfristede gæld med kapitalen, der finansierer virksomheden. Kommer 40 kr. af hver 100 kr. fra langfristede lån, er forholdet 40%. En mindre gældsandel giver virksomheden mere plads, når resultaterne bliver svagere.Tæller 25% af denne delscore. Point: 20% giver 100 point; 80% giver 0.
• ▸Midler til de kommende regningerVi sammenligner kortfristede aktiver, som kontanter, kundetilgodehavender og varelager, med gæld, der skal betales inden for et år. Et forhold på 2 betyder 2 kr. i aktiver for hver 1 kr. i gæld. Mere dækning giver plads til at betale regningerne, men varer og ubetalte kundefakturaer er endnu ikke kontanter.Tæller 15% af denne delscore. Point: 0,5× giver 0 point; 1,5× giver 100.

Overskud og penge gennem svære år

• ▸År, hvor driften skabte pengeVi tæller, i hvor mange af de undersøgte regnskabsår den daglige drift gav flere penge ind, end den brugte. Skete det i seks ud af otte år, er andelen 75%. Jo flere år med positive pengestrømme fra driften, desto mere pålideligt skaber forretningen penge.Tæller 24% af denne delscore.
• ▸År med penge tilbage efter investeringerVi tæller de år, hvor pengene fra driften var større end investeringerne i blandt andet bygninger og udstyr. I de år var der frie pengestrømme tilbage til andre formål. Flere af den slags år viser, at virksomheden jævnligt har kunnet dække både drift og investeringer med de penge, den selv skabte.Tæller 16% af denne delscore.
• ▸Største fald i pengene fra driftenVi finder det største fald fra et tidligere højt til et senere lavt niveau i årets pengestrømme fra driften. Et fald fra 100 mio. kr. til 60 mio. kr. er 40%. Mindre fald betyder, at virksomheden har bevaret mere af sine pengestrømme i svage perioder.Tæller 24,5% af denne delscore.
• ▸Største fald i pengene tilbage efter investeringerVi finder det største fald i de årlige penge, der er tilbage efter investeringer i anlæg. Et mindre fald betyder, at dette økonomiske råderum har holdt sig bedre. Vi lader det tælle mindre end pengestrømme fra driften, fordi en stor investering midlertidigt kan sænke restbeløbet, selv om forretningen er sund.Tæller 10,5% af denne delscore.
• ▸Penge bag overskuddet i det svageste årRegnskabets overskud kommer ikke altid ind som kontanter i samme år. Vi finder det svageste brugbare år for penge fra driften i forhold til overskud. Var overskuddet 100 mio. kr., men skabte driften kun 50 mio. kr. i kontanter, var forholdet 0,5. Et højere forhold i det svageste år betyder, at der var bedre pengestrømme bag overskuddet selv det år.Tæller 25% af denne delscore. Point: 0,2× giver 0 point; 0,8× giver 100.

Følsomhed over for tilbagegang

• ▸År med overskudVi tæller, hvor ofte virksomheden havde positivt overskud pr. aktie i de undersøgte år. En virksomhed med overskud i alle otte år har et stærkere forløb her end en med overskud i kun fire. Vi måler, hvor ofte virksomheden undgik underskud, ikke hvor store overskuddene var.Tæller 50% af denne delscore. Point: 40% giver 0 point; 100% giver 100.
• ▸Største fald i overskud pr. aktieVi måler det største fald fra et tidligere højt til et senere lavt overskud pr. aktie. Et fald fra 10 kr. til 4 kr. pr. aktie er 60%. Mindre fald betyder, at indtjeningen har holdt sig bedre, når forretningen blev svækket.Tæller 50% af denne delscore. Point: 10% giver 100 point; 80% giver 0.

Evnen til at blive ved med at tjene penge

• ▸Afkast i forhold til låneomkostningVi sammenligner afkastet i virksomheden med dens anslåede låneomkostning efter skat. Et afkast på 12% og en låneomkostning på 4% giver en forskel på 8 procentpoint. En større forskel er stærkere her. Vi tager gennemsnittet af årets forskelle, så vi ikke kun bruger ét år. Sammenligningen medregner ikke det afkast, ejerne kræver. For denne virksomhedstype bruger vi forsyningsselskabets afkast på kapital.Tæller 66,67% af denne delscore. Point: 0 procentpoint giver 0 point; 8 procentpoint giver 100.
• ▸Bliver indtjeningen bedre eller dårligere?Vi undersøger, hvordan virksomhedens overskudsgrad har udviklet sig over flere år. Overskudsgraden viser, hvor meget af indtægterne der bliver til overskud. En stigning fra 10% til 12% betyder, at 2 kr. mere af hver 100 kr. i indtægter er tilbage som overskud. En stigende overskudsgrad styrker denne del af scoren. En faldende svækker den.Tæller 33,33% af denne delscore. Point: −2 procentpoint om året giver 0 point; +2 procentpoint om året giver 100.

Evnen til at betale udbytte

• ▸Pengestrømmenes dækning af udbytteVi sammenligner pengene fra driften med udbyttebetalingen. Skaber driften 200 mio. kr., og koster udbyttet 100 mio. kr., dækker pengestrømmene udbyttet to gange. Større dækning giver mere plads, men investeringer i anlæg skal også betales med disse penge eller anden finansiering.Tæller 100% af denne delscore. Point: 1× giver 0 point; 2× giver 100.